Garanti er noget der oftest udstedes af producenten af produktet. For at høre om der er garanti på et pågældende produkt, henvises der derfor oftest til producenten. Det du altid får med ved køb i Danmark online såvel offline, er 2 års reklamationsret fra forhandleren af produktet (i dette tilfælde PostMe). Reklamationsretten dækker fejl på produktet, der var til stede ved køb, eller hvor et senere problem er opstået på baggrund af en fejl, der var til stede ved køb. Det er forhandleren der de første 6 måneder skal dokumentere fejl/ikke fejl ved køb (Formodningsreglen), og forbrugeren der skal dokumentere det i de resterende 18 måneder. Reklamationsretten kan aldrig være mindre end 24 måneder samlet. Garanti varierer omvendt meget, da der ikke er specifikke regler om dette. Det er, som nævnt, noget producenter ofte tilbyder som en slags forsikring om at deres produkt er af en god kvalitet. En garanti dækker fejl, der ellers kan være svære at påvise har været der fra start og dækker i visse tilfælde også slidtage og derfor er garanti super at se efter ved nyt køb, men det er, som nævnt, oftest en sag direkte mellem forbrugeren og producenten. Information om garanti, er mest almindeligt beskrevet i det materiale der ligger sammen med en ny vare (så husk at holde fast i det). Det kan også være beskrevet i vores produktinformation, hvis vi er blevet oplyst om at det er noget der gives på det pågældende produkt