Kedeligt, men vigtigt!


Det er altid vigtigt at vide, hvem man handler med, og nettet er bestemt ingen undtagelse. Måske snarere tværtimod. Derfor anbefaler vi også altid, at du, om ikke andet, så skimter handelsbetingelserne hos de virksomheder du handler med. Vores handelsbetingelser finder du herunder, og det er givetvis er mest relevant for dig, har vi valgt at sætte i toppen. Vi indrømmer, at de her sider er blandt nettets kedeligste, men det kan vise sig gavnligt, for begge parter, at vi er enige om de vilkår der er for transaktionen. Så her er vores handelsbetingelser:


Hvem handler du med?
Website: https://www.postme.com/
Virksomhedens juridiske navn: PostMe ApS
Organisationsform: APS
CVR: 27267971

Virksomhedsadresse: Hørkær 34, Herlev, 2730, Danmark
(Bemærk at indikatoren på kortet herunder, viser vores vareindlevering. Du skal ved henvendelse ind på forsiden af bygningen - ud mod Mileparken).
E-mailadresse: info@postme.com
Telefon: 32109721


Virksomhedens etablerings-år: 30.06.2003



Ring til os 
På tlf. 32 10 97 21 kan du få fat på vores kundeservice team, som sidder klar til at hjælpe dig. Vi sidder ved telefonen alle hverdage fra 13-17


Chat med os
Hvis det passer dig bedre med en chat, er du også meget velkommen til det! Du starter en chat ved at klikke dig ind på din indkøbskurv i øvre højre hjørne og trykke på ”Kontakt Os”. Vi sidder klar ved chattasterne alle hverdage kl. 10-12 og igen kl. 14-17. 


Bemærk, at chatten kan have andre åbningstider i travle perioder, som fx Black Friday, jul, udsalg mm., ligesom der kan forekomme længere svartider på chatten. Modtager du ikke et svar på chatten indenfor 30 minutter, bliver din chathenvendelse automatisk sendt ind i vores mailsystem, hvor du så kan forvente svar fra.


Vi har også e-mail
Hvis e-mail er mere dig, så tøv ikke. Du skriver bare en mail til info@postme.com på det tidspunkt af døgnet, der passer dig. Vi svarer indenfor 1-2 hverdage. Vi hører også meget gerne fra dig via vores Facebook sider.


Afhentning på vores adresse
På Hørkær 34 i Herlev, har du mulighed for at ”snyde” fragtfirmaerne, og selv hente de varer du har købt (gælder ikke PostMeBeauty.dk). Du får en mail fra os, så snart dine varer er klar. 

Du kan afhente dine varer alle hverdage mellem 09.30 - 17.00. Husk vores indgang er på forsiden af bygningen. Bruger du en GPS viser de dig ofte til bagsiden/vareindlevering, og så er det blot om foran bygningen, hvor du også finder vores gratis P-pladser.


Bestilling
Hos PostMe kan du bestille varer via vores website døgnet rundt. Og har du brug for hjælp til din bestilling, kan du ringe til os alle hverdage mellem kl. 13-17 på telefon på 32 10 97 21.

Hvis du har forespørgsler på varer, som ikke er på vores hjemmeside, er du velkommen til at kontakte os, og vi skal gøre vort bedste for at skaffe dem hjem til dig.

Alle priser vist på siden er inkl. moms og andre afgifter. Vores system forsøger dog at definere din lokation automatisk og i de tilfælde, hvor den vurderer din lokation til at være uden for EU, så vil priserne blive vist uden moms. For at være sikker på, at du har den korrekte pris skal du indtaste din forsendelsesadresse. Først når dette er gjort, kan vi bestemme din slutpris.

Du får en ordrebekræftelse pr. mail kort tid efter din bestilling. Er den ikke hos dig indenfor 60 minutter, så kontakt kundeservice med henblik på at få bekræftet din mailadresse. Det er vigtigt du indtaster både korrekt mail og evt. mobilnummer, da begge disse dele måske skal bruges til at give besked om afhentning af forsendelsen (alt efter valgt leveringsform).

Det er muligt at se tidligere ordrer ved login på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at modtage en kopi af dine tidligere ordrer, kan du også sende os en mail med dette ønske.

Alle handler indgås som udgangspunkt på dansk. Taler du ikke dansk, kan vores support hjælpe på engelsk og de nordiske sprog svensk og norsk (skriftligt). Vi besvarer alle mails på dansk, eller hvis ønsket, på engelsk.



Pricerunners købsgaranti
Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster intet og gælder for alle registrerede brugere på PriceRunner.

For dig, der ikke er medlem på PriceRunner og har besøgt os via deres tjeneste, så kan du stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er inden for 60 minutter at registrere dig på deres hjemmeside. Det koster ingenting og tager kun et øjeblik. Få PriceRunner Købsgaranti i dag.

Med PriceRunner Købsgaranti får du erstatning i tilfælde af beskadiget vare, hvis levering af varen udebliver, hvis en vare mangler ved levering eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.


For at Købsgarantien skal gælde, er det nødvendigt at bestillingen er adresseret til dig som privatperson. PriceRunner Købsgaranti erstatter dig som kunde for både anskaffelses- og fragtomkostninger og den direkte økonomiske skade, du har lidt. For værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger gives ingen erstatning. Besøg PriceRunner for at se en liste med ikke-omfattede kategorier samt de endelige betingelser for Købsgarantien.



Betaling
Vi accepterer følgende betalingsmuligheder:

Visa-Dankort
MobilePay (gælder ikke PostMeDental og PostMeUnderwear)
Dankort
Kredit – ViaBill
MasterCard
Visa
Visa Electron
eDankort
JCB
Bankoverførsel til vores bankkonto.
Absi (kun for medlemmer – kontakt os).

Bemærk at visse betalingsformer kan være pålagt et gebyr. Som udgangspunktet dækkes dette gebyr af PostMe, men ved ekstraordinære gebyrer fra udbyders side, så deles gebyret. Et eventuelt gebyr oplyses altid ud for den mulige betalingsform.

Hvis der er et kreditkort, du benytter, som vi ikke accepterer, må du endelig fortælle os det. Så vil vi prøve, at få det ind på siden.

Beløbet hæves, i henhold til dansk lovgivning, først på dit kort, når varerne sendes fra PostMe. Således kan du altid være sikker på, at varen er på lager og afsendt, før pengene bliver trukket. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet og dermed kan vi heller ikke tilføje produkter efter købet er afsluttet. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Når du gennemfører en onlinebetaling med dit betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise betalingen, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort skulle blive misbrugt på en netbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i deres betalingssystem (PostMe benytter SSL). Dermed er du faktisk bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på DKK 1.200, hvis dit dankort misbruges ved misbrug med pinkode.

De data, du oplyser i forbindelse med et online-køb, betalt med betalingskort, bliver krypteret med SSL. Det er altså kun PBS og udbyderen af betalingsplatformen, der kan læse dem og kun i det krypterede format. Hverken PostMe eller andre har adgang til dine oplysninger og derfor har vi visse begrænsninger i supporten i forbindelse med spørgsmål til betalinger. Der vil vi i så fald altid henvise til din bank, som så vil kunne hjælpe dig videre. PostMe har også muligheder for at hjælpe i forbindelse med eventuelle låste beløb på din konto efter en refusion. Kontakt PostMe Supporten for at høre mere om dette.

Vi krypterer ligeledes alle adgangskoder, så i tilfælde af at du skulle miste denne, kan vi ikke oplyse den til dig, men alene generere en ny adgangskode. Kontakt således kundeservice, for dette, hvis du har glemt din PostMe adgangskode, eller brug funktionen ”glemt min adgangskode”, på login-siderne.



Forbehold
Skulle der mod forventning være sket en trykfejl, opstå forsinkelse, være tale om restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at kontakte dig. Vi vil selvfølgelig altid forsøge at imødekomme en tilfredsstillende løsning for dig. Vi anerkender at med mere end 7000 varenumre og tusindvis af varelokationer, så sker fejl, men vi lover at vi altid følger fejlen helt til dørs i samråd med dig, via vores support.


Afsendelse, fragt og levering

Afsendelse

Afsendelse er den tid det tager for os at pakke og gøre din ordre klar til afhentning af fragtfirmaerne. Vi afsender alle hverdage og bestræber os på, at sende indenfor 1-2 hverdage. Bemærk dog, at i travle perioder, som fx Black Friday, jul, udsalg mm. kan afsendelsestiden være længere.


Du vil altid kunne se vores forventede afsendelsestid på produktsiden, i kurven inden betaling samt i din ordrebekræftelse.


Fragt

Fragtprisen starter fra 10 DKK. Ovenstående gælder til alle adresser i Danmark. Skal du have sendt til en adresse i udlandet, skal du betale den gældende fragtpris til det pågældende land.


PostMe.com og PostMeshave.dk

Fragten er gratis, ved køb over DKK 699,00. Hvis du køber for mindre end DKK 699,00 skal du kun betale den reelle pris, det koster at sende varen. Alle vores produkter er vejet, og du kan altid se den samlede fragtpris under produktdetaljesiderne eller indkøbskurven.


PostMeDental.dk og PostMeUnderwear.dk 

Fragten er gratis ved køb over DKK 1000,00. Hvis du køber for mindre end DKK 1000,00 skal du kun betale den reelle pris, det koster at sende varen. Alle vores produkter er vejet, og du kan altid se den samlede fragtpris under produktdetaljesiderne eller indkøbskurven.


PostMeBeauty.dk

Fragten er gratis ved køb over DKK 399,00. Ved køb mellem DKK 199,00 til DKK 399,00 er fragtprisen DKK 35,00. Ved køb under DKK 199,00 er fragtprisen DKK 55,00.



Levering og leveringstyper

Leveringstid er den tid det tager det valgte fragtfirma at levere din ordre, efter den er gjort klar til afsendelse hos os (læs mere under Afsendelse). 


Leveringstiden er generelt 1-3 hverdage, alt efter hvilken fragt du har valgt. Bemærk at brev tager op til 9 hverdage. Bemærk også, at ordrer pakket i weekender, på helligdage samt hverdage efter kl. 16, sendes fra vores lager den førstkommende hverdag. 

Haster ordren, kan du kontakte supporten på telefon 32 10 97 21 alle hverdage mellem kl. 13-17, så vil vi forsøge, at sende din ordre afsted hurtigst muligt.


OBS! Specielt for PostMeBeauty.dk 
Når du handler på PostMeBeauty.dk sendes din ordre fra vores fjernlager i Holland, og det varierer hvilket fragtfirma der benyttes. Oftest er det med levering til hjemmeadressen, men vi kan desværre ikke garantere dette.


Leveringstiden på PostMeBeauty.dk er generelt 3-5 dage efter din ordre er blevet pakket. Bemærk dog, at i travle perioder, som fx Black Friday, jul, udsalg mm. kan der gå længere tid. 


Når din ordre er sendt afsted, modtager du en mail hvori du finder dit Track & Trace nummer (sporingsnummer), så du nemt kan følge din pakke online.



PostNord
PostNord yder dag-til-dag levering af pakker. Vær dog opmærksom på, at bestiller du pr. brev kan det tage op til 9 hverdage. Det betyder, at haster din ordre, så vælg altid pakke. Dette gælder mandag til lørdag i hele Danmark. I enkelte tilfælde kan der dog være nogle dages ekstra forsinkelse fra PostNords side. Husk, at leveringstiden tæller fra din ordre er sendt afsted fra vores lager (læs mere under Afsendelse).


Levering til hjemmeadressen
Varerne sendes som pakke direkte til din hjemmeadresse. Hvis du ikke er hjemme, når postbuddet ringer på, vil pakken blive lagt til afhentning på posthuset, i postbutik eller i en pakkeboks. Hvis du er tilmeldt Modtagerflex (læs mere her), vil pakken blive afleveret på det aftalte sted på modtageradressen.


Pakkeboks
Pakkeboksen er PostNords pakkeautomater, der findes over hele landet (mest udendørs men også i mange fysiske supermarkeder m.m.). Du får besked pr. mail/sms, når din pakke er nået frem. OBS! Beskeden indeholder 2 pinkoder. Når du taster dem ind på skærmen ved pakkeboksen, åbner rummet i automaten hvor din pakke ligger. Husk også dit sundhedskort! I udendørs pakkebokse, kan der afhentes hele døgnet alle ugens dage. I indendørs pakkebokse kan der afhentes indenfor butikkens normale åbningstid. OBS! Er pakkeboksen fuld, bliver leveringsstedet automatisk ændret til nærmeste med plads, inden for en radius af 10 km. fra dit oprindelige sted.


Postbutik / Posthus
Findes over hele landet (Posthuse og i flere fysiske supermarkeder). Du får besked pr. mail/sms, når din pakke er nået frem. OBS! Når du henter pakken, skal du medbringe pakkenummer samt officielt legitimation med billede, f.eks. et kørekort. Pakken kan afhentes indenfor butikkens normale åbningstid. OBS! Er postbutikken/Posthuset fuld, bliver leveringsstedet automatisk ændret til nærmeste med plads, inden for en radius af 10 km. fra dit oprindelige sted.


Tracking / Sporing
Når din ordre er pakket og klar til afsendelse, modtager du en mail hvori du finder dit Track & Trace nummer (sporingsnummer), så du nemt kan følge din pakke online. Når pakken er nået frem, har du de næste 14 dage til at hente forsendelsen. Herefter bliver den sendt tilbage til PostMe.



Swipbox/Bring
Swipbox/Bring leverer indenfor 1-3 hverdage i hele Danmark. På ikke brofaste øer, skal du beregne et døgns ekstra leveringstid. I enkelte tilfælde kan der dog være nogle dages ekstra forsinkelse fra Brings side. Husk, at leveringstiden tæller fra din ordre er sendt afsted fra vores lager (læs mere under Afsendelse).


Pakkeautomater

Pakkeautomater findes over hele landet (eksempelvis Bilka, Føtex, Netto og andre steder). Du får besked pr. mail/sms når din pakke er nået frem. OBS! Beskeden indeholder en kode. Når du taster koden ind på skærmen ved Swipboxen, åbner rummet i automaten hvor din pakke ligger. OBS! Er pakkeboksen fuld, bliver leveringsstedet automatisk ændret til nærmeste med plads, inden for en radius af 10 km. fra dit oprindelige sted eller du kan kontakte Bring for alternativ for alternativ levering.


Udleveringssted
Vælger du et udleveringssted skal du ved afhentning blot opgive dit tracking nummer (som du har fået på sms og mail) samt fremvise gyldigt billed-id. OBS! Er udleveringsstedet fyldt, bliver udleveringsstedet automatisk ændret til nærmeste med plads, indenfor en radius af 10 km. fra dit oprindelige sted eller du kan kontakte Bring for alternativ levering.


Tracking / Sporing 
Når din ordre er pakket og klar til afsendelse, modtager du en mail hvori du finder dit Track & Trace nummer (sporingsnummer), så du nemt kan følge din pakke online. Når pakken er nået frem har du 8 dage til at hente den. Herefter bliver den sendt tilbage til PostMe.



DAO
DAO leverer på hjemmeadresse indenfor 1-2 hverdage i hele Danmark. Bemærk, DAO sender IKKE til ikke-brofaste øer, sommerhusområder og haveforeninger. Vælg venligst en anden leveringsform. Vælger du alligevel DAO, vil vi omadressere din pakke til nærmeste Bring Pakkeshop. Husk, at leveringstiden tæller fra din ordre er sendt afsted fra vores lager (læs mere under Afsendelse). I enkelte tilfælde kan der dog være nogle dages ekstra forsinkelse fra DAOs side. 


Pakken distribueres om natten og den bliver leveret (tidligt) om morgenen.  Pakken bliver hængt direkte på din hoveddør, stillet foran din hoveddør eller lagt i din postkasse. Hvis DAO ikke har mulighed for at aflevere din pakke på hjemmeadressen - fordi pakken er for stor, eller opgangen er låst – så kan du hente din pakke i en DAO Pakkeshop lige i nærheden. I dette tilfælde modtager du en sms med oplysninger om, hvor du kan hente din pakke.


Tracking / Sporing

Når din ordre er pakket og klar til afsendelse, modtager du en mail hvori du finder dit Track & Trace nummer (sporingsnummer), så du nemt kan følge din pakke online. 



GLS
GLS leverer indenfor 48 timer (normalt allerede næste dag) i hele Danmark. I enkelte tilfælde kan der dog være nogle dages ekstra forsinkelse fra GLS side. Husk, at leveringstiden tæller fra din ordre er sendt afsted fra vores lager (læs mere under Afsendelse). 


PakkeShop
GLS PakkeShop findes over hele landet (eksempelvis i Brugsen, 7-Eleven, Shell og andre steder). Du får besked pr. mail/sms, når din pakke er nået frem. OBS! Når du henter pakken, skal du medbringe pakkenummer samt officielt legitimation med billede, f.eks. et kørekort. Pakken kan afhentes indenfor butikkens normale åbningstid. OBS! Er pakkeboksen fuld, bliver leveringsstedet automatisk ændret til nærmeste med plads, inden for en radius af 10 km. fra dit oprindelige sted.


Tracking / Sporing

Når din ordre er pakket og klar til afsendelse, modtager du en mail hvori du finder dit Track & Trace nummer (sporingsnummer), så du nemt kan følge din pakke online. Når pakken er nået frem har du de næste 10 dage til at hente forsendelsen. Herefter bliver den sendt tilbage til PostMe.



Bortkomne pakker

Skulle din pakke mod forventning blive væk under transporten, eller sker der ikke noget på din tracking, så kontakt PostMe kundeservice på mail info@postme.com med dit ordrenummer og/eller tracking nummer. Herefter beder vi fragtfirmaet efterlyse din pakke. Vi forventer at have en afklaring indenfor 2-3 hverdage. Såfremt din pakke er bortkommet, tilbyder vi pengene retur eller at sende en ny pakke afsted til dig.



Fortrydelsesret
Du har altid minimum 30 dages fortrydelsesret hos PostMe. I perioder kan den vare længere, men dette vil så blive særskilt oplyst på siderne ved handel. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget varen/varerne og til den dag du afsender den tilbage til os (du skal i tvivlstilfælde kunne dokumentere afsendelsesdatoen, så gem en evt. kvittering). Julegaver købt fra d. 1. nov. til 24. dec. kan returneres helt frem til den 1. februar det efterfølgende år.

Alle produkter, der af sundheds- eller hygiejnemæssige hensyn, ikke kan sælges videre, hvis emballagen bliver brudt, eller produktet tages i brug/forbruges, kan ikke returneres. Returnering af denne type varer, skal ske i den originale og ubrudte emballage. Ved alle øvrige produkter, kan du prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet, kun får en del, eller ingenting af købsbeløbet retur. Dette afhænger af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur, må du altså afprøve på samme vis, som du kender det fra en fysisk butik. En netbutik stiller dig hverken bedre eller dårligere.

Bemærk at hvis du afklipper, eller på anden vis fjerner mærker eller tilknyttede labels til tekstiler eller andre varer, så kan en retur afvises.


Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur.


Behandlingstid
Vi behandler løbende returvarer/varer til ombytning. Bemærk at der kan være en behandlingstid på 7 hverdage, og i travle perioder som fx Black Friday, jul, udsalg mm. kan behandlingstiden være længere.


Afhængigt af, om varen skal til reklamationsbehandling hos os eller hos reparatør, kan behandlingstiden variere fra 2-3 uger.


Sådan gør du:
1a) (Anbefales af PostMe)
Send varen retur til os indenfor de 30 dage. Når vi modtager varen tilbagebetales købesummen til dig på samme måde som du har betalt på.

Husk at det altid er en god ide at du får gyldigt dokumentation på at du har afsendt det til os fra forsendelsesfirmaet.

1b) Eller du kan (men det er ikke et krav fra vores side)
Sende os e-mail på info@postme.com, eller udfylde denne standardfortrydelsesformular, hvor du oplyser: At det omhandler fortrydelsesret, dit ordrenummer, hvilke varer og antal du fortryder.

Du skal sende din ordre retur til os senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Købesummen tilbagebetales til dig på samme måde som du har betalt på.

MEGET VIGTIGT! Ved retur skal du huske at skrive dit ordrenummer, for ellers kan det blive en svær opgave for os at finde frem til dig og det kan forsinke sagen. Skriv meget gerne nummeret allerede uden på kuvert/pose, så vil reklamationsafdelingen sende dig en venlig tanke.

Går pengene ind med det samme?
Hvornår pengene går ind på din konto er dog ofte et helt emne i sig selv, alt efter betalingsform og kan aflede flere spørgsmål, så læs mere her.

Hvis produktet returneres, fordi vi begik en fejl, der har været en transportskade eller tilsvarende, så skal du i stedet kontakte vores support og så vil de sørge for at der bliver oprettet en returfragt til dig. Returfragten sendes på mail og skal så printes ud. Har du ikke adgang til printer, så husk at understrege dette ved henvendelse.

Med i pakken du sender retur er det vigtigt at du oplyser dit Ordrenummer (gerne kopi af ordrebekræftelsen) samt om du ønsker:

"1 - Nyt produkt:" (Et nyt produkt vil blive afsendt til dig og husk at uddybe hvad du ønsker)
"2 - Refundering:" (Vi vil refundere det indbetalte beløb)

Send produktet til:
PostMe ApS
Hørkær 34
2730 Herlev
Danmark
Att: Dit ordrenummer

Så skal vi også, for en god ordens skyld, oplyse om at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Du vil blive adviseret via e-mail, når vi har modtaget din pakke. Hav lidt tålmodighed med returbehandlerne. De kan, især efter højtider, være ekstra belastet. Normal behandlingstid for en retur, er 1-3 hverdage efter modtagelse, alt efter om vi skal have indhentet information udefra og/eller har af uddybende spørgsmål til dig.



Reklamationsret
Når du handler hos PostMe, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage, eller eventuelt få et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet, eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi betaler de forsendelsesomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Dog kræver vi at du har rettet kontakt til os skriftligt, inden varen er sendt ind til os.

Kort fortalt! Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal du først skrive til os om problemet på info@postme.com.

Når du returnerer varen, bedes du henvise til den dialog vi har haft pr. e-mail, ved at påføre ordrenummer, da det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.


Behandlingstid
Afhængigt af, om varen skal til reklamationsbehandling hos os eller hos reparatør, kan behandlingstiden variere fra 2-3 uger.



Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på info@postme.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - https://ec.europa.eu/odr



Dine personlige oplysninger
For at du kan indgå en online aftale med PostMe, må du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

Navn
Adresse
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger afgivet til PostMe videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos PostMe har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til info@postme.com.



Hvordan fungerer et køb?
Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.

- Vælg forsendelsesmåde
- Indtast dine personlige oplysninger og godkend vores handelsbetingelser
- Vælg betalingsmåde
- Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet
- Vi modtager din ordre i vores system og du modtager en e-mail som bekræftelse.
- Varen reserveres til dig.
- Afsendelse (Se afsnittet forsendelse)
- Du modtager en bekræftelsesmail.
- Vi trækker beløbet på din konto
- Du modtager varen



Fortrolighed og e-mail udsendelse
Information du afgiver på denne hjemmeside vil blive behandlet fortroligt. Vi viderebringer ALDRIG informationer til tredjepart, hvis ikke det er direkte nødvendigt for ekspeditionen af din ordre. Vi bruger Cookies på siderne for at forbedre oplevelsen.

PostMe kan ved køb på denne side kontakte dig med specifikke tilbud på en tidligere anskaffet vare (f.eks. hvis der er prisændringer eller kampagner på varen). Ønsker du ikke at modtage disse tilbud skal du tage kontakt til os på info@postme.com, for at komme på vores liste over e-mail adresser, der ikke ønsker at modtage e-mail kommunikation fra PostMe. Bemærk at der ikke er tale om et regulært elektronisk nyhedsbrev, som du derfor særskilt skal skrive dig op til via vores forside, hvis du ønsker et sådan tilsendt på fast basis. Den omtalte udsendelse omfatter alene et specifikt elektronisk tilbud, på en allerede købt vare og kun denne. Udsendelsen vil alene blive udsendt, hvis det er relevant for den tidligere købte vare. Således kan der være langt mellem udsendelsesfrekvenserne af mailen.

Nyhedsbreve udsendes kun ved aktiv tilmelding og kan afmeldes via ét klik. Du finder mulighed for at afmelde dig vores nyhedsbreve i bunden af hvert nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet i bunden af alle vores sider.



Opdatering
Opdatering af websitet sker flere gange om ugen, og vi tilfører hele tiden nye varer til siderne, så besøg os endelig igen.



Cookies
Vi bruger de såkaldte Cookies til at forbedre din handelsoplevelse her hos os. Vi bruger også tredjeparts Cookies til vores statistiksystem for siden og evt. andre hjælpefunktioner. Cookies er en industristandard på Internettet, som gemmer data for at give en bedre brugervenlighed og for at holde styr på hvilke sider der ses og hvornår (statistik). Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”. Andre browsere på både PC og mobil har en tilsvarende mulighed. Kontakt evt. support for hjælp til dette, hvis nødvendigt.

Læs mere

Tak for din opmærksomhed.

PostMe