Når vi tilbagebetaler penge, sker det ALTID til det kort der blev brugt ved betaling, og dermed den konto kortet tilhører. Har du betalt via bankoverførsel, får du ligeledes dine penge retur via bankoverførsel. Husk derfor gerne allerede ved første henvendelse til kundeservice, at oplyse dit registreringsnummer og kontonummer.

Dankort & Visa Dankort

Du får pengene tilbage indenfor 1-24 timer (hverdage). Har du - mod forventning - ikke fået pengene tilbage inden tidsgrænsen, OG har du betalt med et Dankort, så kontakt vores support.


MasterCard o.lign.

Har du betalt med MasterCard gælder samme betingelser for refundering, som ved trækning. 

Fx kan man have en aftale om, at når man bruger sit kort, så trækkes pengene først d. 1. i førstkommende måned. Er det tilfældet for dig, så beholder Mastercard (og ikke PostMe) pengene frem til d. 1., og vi kan desværre ikke gøre yderligere. 

Man kan også have en aftale om, når man bruger sit kort, så trækkes pengene med det samme. Er det tilfældet, så kommer dine penge tilbage med samme tidsinterval. Kontakt evt. din bank hvis du er i tvivl om betingelserne på dit kort.


VISA Electron

VISA Electron fungerer i nogle tilfælde på den måde, at beløbet "blokeres" på din konto. Pengene vil fortsat stå der og du kan se dem, men du kan ikke bruge dem. Og det kan se ud som om, at det er PostMe der spærrer dem. Vi oplever dette til trods for at vi har annulleret din ordre (og betalingen) og/eller tilbagebetalt pengene. Det er selve konceptet med VISA Electron og pengene vil blive frigivet til dig fra bankens side. Spørg din bank hvis du vil vide hvornår.

PayPal

PostMe modtager ikke længere betaling via PayPal, så denne information er alene gældende for tidligere kunder, der har gennemført via Paypal. Vi tilbagebetaler til din PayPal konto. Pengene burde være øjeblikkeligt synlige, efter vi har refunderet. Vil du have pengene til din bankkonto, skal du kontakte PayPal.

ViaBill 

Til trods for at det faktisk ikke er PostMe og dig der har en pengeudveksling og at vi egentlig ikke kan supportere regningen, eventuelle rykkere, aftaler osv., så kan vi dog hjælpe med to ting. 1. Vi kan give dig de korrekte kontaktoplysninger til fakturaudsteder. 2. Vi kan sende et påbud om, at de skal tilbagebetale dig pengene. Bemærk dog at dette ikke befrier dig for eventuelle retmæssige rykkere, du måtte have modtaget fra fakturaselskabet.